Agility
Hvad er agility?
Mange ved ikke, hvad agility er, og hvis man kort forklarer det, kommer kommentaren ofte; ”det er da det, de har vidst på tv!” Det er også rigtigt til et vidst punkt, for agility er aldrig blevet vidst på tv i dens fulde omfang og med dets finesser.
Ikke desto mindre vil jeg kort forklare, hvad agility er, hvis blot i husker på, at det er meget mere og meget sjovere, og det er i sandhed noget, man bliver bidt af.
Til agility opstiller man en bane bestående af spring, tunnel, hjul, vippe, balance, slalom, mm. Det gælder om at dirigere hunden gennem banen vha. kropssprog og enkle kommandoer. Man lærer, at skifte mellem at løbe på højre og venstre side af hunden, at sende den fremad over forhindringer og gøre den selvstændig, samtidig med at den reagerer på ens mindste vink.
Det mest frustrerende ved agility er, at det yderst sjældent er hundens skyld, når der sker en fejl. Hunden skal selvfølgelig lære at kende forhindringerne, men derefter er det dig, som løber, der hænger på den .
Det gode ved agility er, at hunden bliver både psykisk og fysisk stimuleret, og at den er ofte mere afslappet resten af dagen og nogle gange i flere dage bagefter. Samtidig opstår der en helt ny forståelse mellem hund og ejer, da agility handler om kropssprog.
Du bliver som ejer mere bevidst om din kropsstilling, og hunden lærer, hvordan den skal reagerer på dine signaler. Dette kan også bruges uden for agilitybanen. For eksempel når den skal finde en bold el.lign. så kan du dirigere den hen til bolden fra afstand. Hvis i er ude og gå uden snor, kan du styre hundens retning blot vha. dine arme og kropssprog.
Du skal øve dig, og det kommer ikke lige med det samme. Det kræver træning, men resultaterne er tydelige, og både du og hunden har det sjovt.
Konkurrence
Når du bliver rigtig god, kan du vælge at gå til konkurrence. Det er ikke noget du skal, men det kan bestemt anbefales. Vi tager af sted som et hold og hygger os med kage og kaffe, og støtter hinanden når vores nerver kommer frem, – for det gør de.
Til konkurrence løber man højst 4 løb. Ved hvert løb skal du igennem bane på ca. 20 forhindringer, og det gælder om at værre hurtig og fejlfri, men det er man nu sjældent. J Der er plads til alle, både dem der er der for hyggen, og for dem der går efter pokalerne.
Skrevet af Lene Callesen
Læs mere om vores Agility-hold her