Agility Hold
Vi har for øjeblikket et hold hver mandag begynder- til øvet hunde blandet sammen. Dette er gjort med henblik på, at efterhånden, som de øvede bliver rigtig gode, skal træneren kun være vejleder.
På denne måde hjælper alle hinanden og kommer med ideer, for i agility findes der ingen ”korrekt” måde at øve på. Der er ingen facitliste! Det gælder om at få de grundlæggende værktøjer fra træneren og de andre medlemmer, og så derudfra drage sine egne konklusioner.
Man finder sin egen metode at løbe på, og tilpasser træningen til hunden og sig selv, så der opstår det bedst mulige samarbejde mellem hund og ejer.
Hvad kræves af hunden?
Hunden skal være fyldt et år, før den må løbe agility, da dens knogler skal være udvoksede stabile. Der er ingen krav ang. lydighed.
Det vil selvfølgelig være rart, hvis hunden kan komme, når du kalder, og at den kan blive siddende, mens du går væk fra den. Det er dog sjældent hundene kan dette, når de begynder, så de lærer det efterhånden.
Der findes ikke nogen opskrift på den ideelle agilityhund, dog har border collier efterhånden indtaget banen. Det var oprindeligt puddelhunde, som startede agility, og i dag går alle hunde til agility uanset racerenhed.
I øjeblikket har vi alt fra gravhunde til Irsk softcoated wheaten terrierblanding. Fra hyperaktive- til luddovne hunde. Fra de mest opmærksomme dansk-svenske gårdhunde til de mest nysgerrige gravhunde. Alle er noget for sig, og hvis der er noget de kan, så er det at løbe agility, – og ejerne er også ved at lære det. ;)
Trænere:
 |
|
Helle Jürgensen Jytte Rasmussen
Tlf. : 26 17 11 65 Tlf.: 22 75 09 41
E-mail: E-mail:
|
|